Job details feature

Vigtig information

  • Beliggenhed: Holstebro
  • Kontrakttype : Fast
  • Jobfamilie : Butik
  • Jobkategori: Salgsassistent
  • Fuld- eller deltid : Heltid
  • Søg senest : 03-12-2017
Mød vores medarbejdere

Salgsassistent

Om os

Om Louis Nielsen A/S:

Louis Nielsen A/S er en af Danmarks største optikerkæder med 75 butikker og 700 medarbejdere i hele landet. Virksomheden sælger årligt mere end 400.000 par briller og næsten 60 millioner kontaktlinser. Louis Nielsen er grundlagt i Aalborg i 1978 og blev i 2005 en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, som har mere end 1.500 optikerbutikker og 30.000 ansatte i 10 lande. Louis Nielsen har som mission at levere høj kvalitet til faste, lave priser.

Ansvar

Louis Nielsen har forrygende succes og søger derfor endnu en kundeglad og serviceminded Salgsassistent til vores butik i Holstebro.

Som Salgsassistent vil du med din store produktviden, samt interesse for mode og personlig fremtoning, hjælpe kunderne med at vælge den rigtige løsning imellem Louis Nielsens store kvalitetsudvalg og muligheder omkring brillestel, glas eller kontaktlinser. Med andre ord får du gennem din egen personlige indsats et stort ansvar for, at sælge fordele til vores kunder og løse et individuelt behov, så vores kunder får en positiv oplevelse.

Hos Louis Nielsen er kunderne livsnerven i vores forretning. Det er derfor afgørende, at du kan se dig selv udfylde disse forventninger, for at være den helt rigtige til stillingen:

  • Den rigtige kandidat til stillingen har allerede stor erfaring i personligt salg og forstår at levere en formidabel service i tæt dialog med kunderne.
  • Det er endvidere helt essentielt, at du er positiv og tillidsvækkende i din omgang med kunder, og at du motiveres af at give alle kunder en positiv oplevelse.
  • Kandidaten, vi søger, skal være en ambitiøs team player, der udviser engagement, vilje og lyst til at gøre en positiv forskel hver dag - både for kunderne og sine kollegaer.


Du vil naturligvis få en grundig intern oplæring, der inkluderer introduktion til produkter mv. Du vil ligeledes vedligeholde og opdatere din viden og kompetencer ved deltagelse i vores kontinuerlige trænings- og efteruddannelsesprogrammer gennem professionel undervisning i vores eget interne akademi. Sammen med dig tager vi ansvar for, at du derved i høj grad styrker dit personlige og faglige niveau, så du til enhver tid kan give kunderne en ekstraordinær god service.

Som Salgsassistent hos Louis Nielsen får du en travl og spændende hverdag i en virksomhed i vækst. Det er derfor vigtigt du besidder evnen til at bevare overblikket, selv i travle perioder. Når der ikke er kunder i butikken hjælper du med varebestilling og indretning af butikken, samt ordne lettere administration, hvorfor det er vigtigt, at du er fortrolig med brugen af pc på brugerniveau.

Hos Louis Nielsen bliver du en del af et stærkt og professionelt team med dygtige og engagerede kolleger, som med fælles støtte og motivation sørger for at bibeholde Louis Nielsens velkendte høje kundeservice og kliniske standard. Omgangstonen er uformel, og vores firmakultur er præget af pionerånd og en positiv indstilling til fremtiden.

Hvis du har karrieredrømme og ambitioner om at blive Partner og medejer af din egen butik, kan dette også være en mulighed på sigt. En karriere i Louis Nielsen bringer dig videre med nye faglige erfaringer og nye udfordringer.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, opfordrer vi dig endelig til at kontakte butikkens chef og få lejlighed til at høre mere om de muligheder vi tilbyder dig. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Der indkaldes løbende til samtale.

En karriere i Louis Nielsen bringer dig videre med nye faglige erfaringer og nye udfordringer.

Fremtiden tegner sig således rigtig spændende, og vil du med på vinderholdet, skal du søge via linket her på siden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Andet

Louis Nielsen behandler alle personlige oplysninger fortroligt og kun til de formål, der er beskrevet heri. Samtidig er Louis Nielsen forpligtet til at overholde gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data.

Med udgangspunkt i jobdatabasen vurderer HR-afdelingen interesserede kandidater, hvorefter udvalgte kvalificerede kandidater kontaktes til nuværende eller kommende ledige stillinger.

Du kan vælge at vedhæfte ansøgning og CV til en opslået stilling - eller du kan vælge at registrere ansøgning og CV som en uopfordret ansøgning. Dine oplysninger arkiveres efterfølgende i vores jobdatabase. Skulle du ikke komme i betragtning til stillingen, gemmer vi dine oplysninger til en eventuel senere ledig stilling, med mindre du specifikt beder os slette dem.

Du kan til enhver tid gennemse dine oplysninger i jobdatabasen. Du kan også til enhver tid opdatere eller slette dine oplysninger. Såfremt du ikke har opdateret dine oplysninger indenfor 6 måneder, slettes de automatisk fra jobdatabasen.